en tur i skoven

S:skove
T:20:00
v:lidt mørkt og lidt skyet , lidt blæst
O:ingen at se bort set fra træer

Shurican gik for selv i den triste skov,hun kunne godt føle at skoven føles tris selvom hun ikke kunne forstå hvorfor.Hun var i sine egen tanker og gik lidt rundt,hun satte sig ned for at lytte lidt og tænke,hun havde ikke hvade mødt nogen endnu, der var helt stille. Det var ikke andet en tris skov og hun ved ikke hvad der kunne være her ude,der ingen sol havde hun hørt fra nogen så det var derfor at ingen nærmest gik her ude.

Hika kom stille gående gennem skoven mens han så sig lidt om han nød alle de levende træer og skyerne der altid gjorde han glad, han gik med raske skridt og et stort smil over læberne, han gik og kiggede på nogle af de store snoede træer og kiggede spændt rundt i skoven, måske ver der nogle ud over ham i skoven men han var ikke sikker for han havde overhovedet ikke mødt nogle endu, men han var jo selvfølgelig også ny så han kendte ikke nogle her overhovedet, endu ihvertfald.

Shurican kunne hører at der gik nogen,hun lyttede mens hun drejede hovedet fra den ene side til den anden.Hun tænkte hvor vedkommen var,hun rejste sig op mens hun tænkte.Hun gik lidt videre for måske støder i vedkommen der ellers gik her ude eller måske gøre hun det ikke.

Hika gik uopmæksomt og kiggede op for at få øje på en sky mellem trækronerne, han drejede fra sin lille sti ind mellem de mere tætte træer og nåede til en lille lysning hvor han satte sig op af et træ og tog en dyb indåning mens han nød den friske luft og den dejlige føelse af liv omkring ham.

hun kunne hører nogen,vedkommen måtte være i nærheden. Hun lukkede øjne og koncetret sig,hun lyttede efter vedkommen og mens vinden slog lidt i hendes hår. Hun stod stille for at koncetret sig lidt med at søge efter vedkommen.

Han sad lidt og tænkte men så så igen op og kunne skimme nogle skyet på himlen der hvor træernes kroner ikke rørte hinanden, han fryede sig over synet og blev straks i meget bedre humør end før, han sank en lille klump men smilte så stort og så frem for sig igen.

hun fandt vedkommen og løb hen til træet hvor hun kunne føle vedkommen.Hun satte sig ned på hug og gled to finger over jorden for se hvor vedkommen var gået hen,hun viste at sporet stoppede der hvor hun var så hun gættede på at vedkommen var hoppet op i et træe"hallo"sagde hun med et smil.

Han havde sat sig på en gren et lille stykke fra jorden oppe i det træ hvor han havde siddet før, han så lidt på pigen og betraktede hende med store øjne så smilte han igen meget stort "Ciao" sagde han glad med en silkeblød stemme og grinte venlidt.

hun smilte venligt,hun kunne hører at det var en dreng"hvem er du"spurgte hun med et venligt stemme og vendte ansigtet mod ham.

Han små grinte kort og så smilende på hende "jeg hedder Hika Shiina, jeg er ny her så du er den første jeg har mødt, må jeg spørge om dit navn?" smilte han glad og spran forsigtigt ned fra træet hvor han landte blødt på jorden med et lille bump og et grin.

Hun smillede"jeg hedder Saphira Changlee Pingchuan"sagde hun og lyttede til den triste skov og hviste ikke hvad hun ellers skulle sige.

"hyggeligt at møde dig Saphira" sagde han og sprang ned fra træet med et næsten lydløst lille 'bump', han gik lidt ind i lysningen men stoppede op der med et stort smil, han var kun et par meter fra hende nu.

//hov forkert navn sorry,men har et bruger navn der hedder Shurican inde på city-of life,så fik dne rettet//

hun smilte til ham "hyggeligt at møde dig "sagde hun igen.

//heh undskyld min fejl :I //

Han smilte større og grinte svagt "det er rart at vide" sagde han oprektigt og lagde sine hænder ned i sine lommer.

hun smillede og vendte ansigtet den anden vej"men sig mig hvad er du for en race "spurgte hun nysgerrigt.

"jeg er en Aspara, hvad med dig?" spurgte han og så nysgerrigt på hende mens han smilte glad og førsøgte selv at finde ud af det ved at se på hende men det gik ikke så godt for han kunne ikke finde ud af hvad hun var.

"blandet race,Halv demon og halv vampyr"sagde hun og vendte ansigtet mod ham og tænkte lidt"jeg kan godt forstå hvorfor folk kalder stedet for triste skov,når der føles trist her som om en er død eller man har miste en man elsker"hun lukkede øjne og lyttede lidt.

"jeg må også sige at det er første gang jeg har mødt en blaning ihvertfald af dæmon og vampyr" sagde han og så fasineret på hende mens han smilte stort og imødekommende "jeg syntes faktisk her er meget rart selvfølgelig savner jeg indimellem at kunne se op mellem trækronerne.. men her er dejligt fredfyldt" sagde han smilende.

"ja"sagde hun med et smil på læben,det var første gang hun har mødt en Aspara.Hun kunne ikke komme på noget at sige,hun lyttede til kraver der var i nærheden.Hun vendte ansigtet mod Hika.

Han smilte større og fryede sig lidt over den dejlge føgelse af liv overalt omkring ham, "det er rart stille og fredfyldt at være her, den beroligende lyd af træernes kroner der bliver kærtegnet af vinden og den friske duft" sagde han og tog en dyb indåning mens han så op mod himlen og så tilbage på hende med et stort smil.

"ja der er stille og rart "sagde hun med et smil og kunne stadigvæk hører kraverne flyve rund i skoven.

"det er rart at vide at du syntes det" sagde han og lyttede også selv imens han tænkte og så på hende med et stort fredfyldt smil.

hun smillede lidt og kunne ikke komme på andet at sige,så hun stod lidt i sine egen tanker.Hun kunne stadigvæk hører kraverne.

"var det første gang du møte en som mig?" spurgte han pludeselig nysgerrigt og tog det næsten glemte emne op igen, han gjorde store øjne men smilte stædig stort.

"ja for det eneste jeg har mødt af racer er Animagus,Varmpyr,Ninja og dusørjægeren og dig som er en Aspara"sagde hun for at nævne det.